Psykolog Daniel Pagter

 

Hej, og velkommen til min praksis. Mit navn er Daniel Pagter, og jeg er en psykolog med mange års erfaring inden for individuel terapi og diagnostisk udredning af psykiske lidelser.

Jeg har en kandidatuddannelse i psykologi, autoriseret psykolog og specialpsykolog i psykiatri.

Jeg har klinik centralt i Næstved.


Jeg tilbyder psykoterapi til voksne, der ønsker hjælp til at håndtere livets udfordringer. Uanset om du kæmper med angst, depression, sorg eller andre former for personlige problemer, kan jeg hjælpe dig terapeutisk med at håndtere dette.


Obs: Jeg holder lukket i juni og juli måned.



Ydernummer og henvisning fra egen læge

Jeg har ydernummer og kan derfor tage imod henvisninger fra egen læge. Når en psykolog har et "ydernummer," betyder det, at psykologen har en overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket gør det muligt for klienter at få tilskud til psykologens behandlinger. Så hvis du får eller har en henvisning fra din læge til en psykolog med ydernummer, kan en del af udgifterne til behandlingen blive dækket af den offentlige sygesikring. Der er specifikke kriterier som skal være til stede for at man kan få en henvisning til en psykolog med ydernummer. De kan ses herunder:


De 11 henvisningsårsager man kan offentligt tilskud til er:

  • Er ofre for røveri, vold eller voldtægt

  • Er ofre for trafikulykker eller andre ulykker

  • Pårørende til alvorligt psykisk syge personer

  • Er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

  • Er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

  • Er pårørende ved dødsfald

  • Har forsøgt selvmord

  • Har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

  • Inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb

  • Har en let til moderat depression

  • Lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD


Der er forskellige betingelser som gælder for at få henvisning. Udgangspunktet er at de ovenstående hændelser skal være sket indenfor de sidste 12 måneder. Det vil altid være egen læge, som afgør om man opfylder kriterierne til at få en henvisning til psykologbehandling.


unsplash